Jeg oplevede selv for 10 år siden, at nu kunne tingene snart ikke blive værere. Livsomstændighederne var virkelig tunge.
Ud over de psykiske belastninger begyndte jeg at udvikle diverse fysiske sygdomme og symptomer. Hvilket ikke gjorde noget nemmere.
Jeg havde heller ikke tid til at bemærke eller at dyrke min egen krop midt i kampen for at overleve mentalt i kaos og en enorm arbejdsbyrde.
Det blev til, at jeg lukkede mentalt ned for følelserne eller kom til at sejle rundt med på en følelse ad gangen. Så jeg skiftede imellem at være rent ud sagt hysterisk og andre gange bare apatisk.
Jeg havde ikke andre løsninger end at bryde sammen med stress – brænde ud og gå ned – i håb om at få noget hjælp.
Jeg ved, at jeg ganske enkelt besluttede mig for at gøre det, for at redde mig selv. – at jeg simpelthen var nød til at ændre tilværelsen, for kunne leve og leve med glæde. For nå at opdage livet fuldt ud. Jeg havde brug for at træde ind i min egen hverdag, ikke bare lade det køre omkring mig.
Min vej blev en brat opbremsning i karrieren som sagsbehandlende ergoterapeut, at smide alt på gulvet, brænde ud og slås med symptomerne fra post traumatisk stress – formentlig resten af livet. (Det kan også vendes til noget positivt.)
Jeg har siden taget adskillige kurser. Søgt i øst og vest inden for den terapeutiske verden for at finde den vej, der virkede og som var den bedste for mig. Jeg skulle prøve et par arbejdsprøvninger før, der var plads til, at jeg fik sagt fra overfor både familie og samfund .
Jeg kom frem til, at jeg godt kunne nøjes med en lille indtægt, og så få mit eget og bygge det op. En svær beslutning, som jeg skulle have truffet flere år før og havde turdet at stå ved.
Det der var en åbenbaring, en lettelse og fyldte mig med mod, overskud og stille glæde var : Kranio -sakral terapien.
Her oplevede jeg, at jeg dage efter kurserne pludselig var faldet mere på plads inden i. At den gamle styrke og glæde ved livet så småt vendte tilbage.
Den indre larm, som jeg ikke bemærkede i hverdagene, var pludselig væk og der var en anderledes lethed og fleksibilitet til at møde verden. At der havde været larm inden i, opdagede jeg kun ved, at den pludselig ikke var der mere. At der bare er en lettelse, som jeg ikke vidste, at jeg havde behov for skete.
Jeg synes, at jeg fik en masse forærende ved at udføre og få Kranio-sakral terapien. Pludselig var mange problemer i hverdagen bare løst. De løste sig selv eller jeg ændrede syn på det med en fleksibilitet, jeg ikke tidligere havde oplevet. Så var problemet nærmet ikke et problem mere.
Det gav mig overskud til at tage fat på de ting, der gav mig dårlig samvittighed i dagligdagen. Med babystep fik jeg taget fat på at ændre mit liv til at blive mere sundt og med mere overskud og glæde.
Det gav mig kræfter til at løfte mig selv ud af en umulig situation, som tidligere havde fyldt mig med angst. Jeg fik kræfter til at tage tyren ved hornene, som man siger.
Det skete ikke uden tårer eller følelsesmæssige udbrud eller nede-perioder. Men jeg havde fået lettere ved, at komme tilbage til mig selv, finde kræfter til at række ud efter hjælp og aktivt omskabe min tilværelse.
Jeg kan nu se mulighederne, frem for at låse mig selv i både tilværelse og krop. Med et moderne ord: med mere robusthed.
På det seneste har jeg taget fat på at arbejde med mindfullness og dette kombineret med Kranio-sakral terapien og min baggrund som ergoterapeut giver en fantastisk platform til at arbejde med netop disse livsudfordringer, hvor levet liv sætter sig i din krop og tynger dig ned.
