Vævet i Kroppen

Picture of Mary Frølund

Mary Frølund

Holistisk Kropsterapeut i Klinik Frølund

Fascia - Vores Bindevæv i kroppen

Dette blog indlæg er under udarbejdelse - fortsættelse følger

 

Vores kroppe består af mange ting, men en væsentlig ting, set fra en kropsterapeuts synspunkt, er bindevævet.

 Bindevævet er den masse, der former vores krop og holder sammen på den under huden og som leder beskeder rundt i kroppen hurtigere end lynet. Eller det vil sige, med samme hastighed, som lyd i vand. 

De fleste vil så sige, at det er nervebanerne, der sender besked fra kroppen til og fra hjernen. Hjernen sørger så for, at alt fungerer korrekt. Både i vores bevidste valg og umiddelbare bevægelser. Vi har et ubevidste system, som kører på reflekserne, (pårygmarven som vi siger) som vi jo ikke behøver tænke nærmere over. Disse bevægelser sker bare og de gør det, for at passe på vores krop. Besked om disse kører virkelig på rygmarven og kommer ikke op omkring hjernen

Videnskabsfolk og dygtige, erfarne kropsterapeuter siger, at dette med nervebanerne ikke er hele sandheden. Der er noget der er hurtigere end nerveledningshastigheden – 

Sansningen og kommunikationen der foregår imellem cellerne ude i bindevævet sker hurtigere end lynet og redder os fra mange slag og ulykker på det ubevidste plan. Samtidig danner det hurtige billeder i hjernen over, hvordan vores lemmer og krop bevæger sig i forhold til vores fysiske omgivelser. Det er vores kropsbevidsthed.

Bindevævet som organ

Bindevævet er det største organ i kroppen næst efter huden. Det er det eneste organ som er forbundet til alle organer (Hjerte lever etc.) , muskler, knogler og alt andet i kroppen. Bindevævet er den struktur, der får alt til at glide indbyrdes i forhold til hinanden. Sådan at vi er i stand til at bevæge vore lemmer jævnt og uden smerter, så blodet kan pumpes rundt og der kan dannes passage for blodårer, lymfevæske og nervebaner.

Et sansende organ
 

I Bindvævet ligger der mange nerveender, som sanser tryk og træk i vævet. Det kan udforme sig som oplevelse af spænding eller smerte stimuli. I de senere år er det gået op for fagfolkene på området, at det måske er forklaringen på de uforklarlige rygsmerter f.eks. Det er nemlig sådan, at lægevidenskaben har billeder af mennesker med nedslidte hvirvler og manglende brusk- skiver i ryggen og de oplevede ikke smerter af betydning, hvorimod andre virkelig oplever smerter og der har man ikke kunnet se noget i knogle eller bruskvæv i ryggen. Måske har man ikke kigget efter det rigtige. Hvis man nu gik helt ned i bindevævs niveau – helt ned til Cellerne, så ville man nok opdage, at collagenfibrene lægger og filtre ind i hinanden og der ikke kan skabes det rette kraft og træk gennem vævet – ja fordi forbindelsen er klumpet og afbrudt …måske – i hvert fald er det et område, som det er svært at få medicinal industrien til at forske grundigt i, da det jo ikke handler om piller, men om hvordan vi kan bevæge os, kropsbehandle og forebygge os sundere. Det er der ikke så mange penge i, som at kunne give smertestillende piller.

Viden på dette område om kroppens funktion ud fra en bevægelsesperspektiv har været via doktorer, der skar døde kroppe op og blotlagde sener, muskler og knogler osv. Videnskaben man kalder anatomi i lægesprog.  Denne viden tegnede dygtige tegnere så ind på flotte billeder. Problemet i dette er, at det ikke viser hvordan den levende krop fungerer

Ok det var en lang forklaring på noget, hvor du måske tænker…ja ok, hvad kan jeg så bruge den viden til??

Joe, denne fasia som er så kompliceret er måske svaret på mange af de uforklarlige smerter nogen har bla. I ryggen, hvor man ikke i selve knogle eller muskler har kunnet finde årsagen.

Bindvæv kan trække sig sammen, men ikke strække sig….men ikke ret meget og det skal være godt fyldt med væske og være varmt for at gøre det hensigtsmæssigt, husk at den væsentligste funktion det har er at lede trækket videre, at beskytte leddet  og musklerne og skabe sammenhæng i hele kroppen  osv en bevægelse eller træk sker jo over flere led og gennem hele kroppen hvis det er store bevægelser vi foretager os eller det er med til at stabilisere, hvis vi skal lave små fine bevægelser med hænderne.

Det er musklene der sørger for vi kan bevæge vores torso og lemmer, det er knoglerne der giver os stabiliteten sammen med bindevævet, som giver os formen.  Man må forestille sig at ligamenter og senespejle består af fibre som løber i forskellige retninger, så de er gode til at lede trækket og belastningen. Disse lag af ligamenter og senespejle og muskelhinder løber ved siden af hinanden og ind mellem hinanden og det skal derfor være glat og smidigt, så de ikke skader sig selv under bevægelserne. Derfor er en del at kroppens fyld også væske, en slags sej krystaliseretvæske, som fylder hulrum og smører alt ting. Denne væske reagerer på varme, pres og træk og bruges den ikke bliver den kedelig stiv og træg. Dette kan foranledige inflamation og at muskelhinder og lign kan danne forbindelser med hinanden og dette er uhensigtsmæssigt, når vi skal bevæge og det vil give smerter.

Det der kan give varme til kroppen er bla bevægelse, og terapeutisk berøring. Så du kan selv gøre meget ved at holde dig i gang . Det er ganske enkelt use it or lose it.

Hvad kan give skaderne i vævet:

Slag, slid, inaktivitet, beskadigelser, så der dannes arvæv, inflammation, næringsmangel og stress. Kroppen i statisk stilling i længere tid.

Nerver der sidder i klemme

Arvæv

woman, human, pair